Upcycling af dækkeservietter

Jeg havde nogle dækkeservietter som stille og roligt gik op i limningen, det så ikke pænt ud. Men, jeg synes det var lidt spild bare at smide dem ud.

Så hvad kan de så bruges til ? Nye bordskånere! eller i dette tilfælde – kopskånere 🙂

Nedenfor kommer en lille vejledning i processen og hvad jeg brugte af materialer.

  • Gamle dækkeservietter
  • Sejlgarn
  • Limpistol
  • Saks

Dækkeserviettens over- og underdel skilles ad. Find en kop, skål eller noget andet der kan bruges som skabelon. Vigtigst er, at skabelonen er lidt større end de glas og kopper du ønsker at bruge på kopskånerne.

Herefter er det bare at tegne op på dækkeserviettens underdel efter skabelonen, og klippe ud.

Når du har nok, tager du limstolen og dit sejlgarn og begynder at lime på. Her er det kun fantasien, der sætter en stopper.

Du kan lade dig inspirere af de mønstre der er vist på billederne her – god fornøjelse 🙂

Similar Posts